Mandag den 7. april
Explaineren
Det er blevet mainstream at være antiamerikansk. For mange har amerikansk udenrigspolitik dog altid skabt gru – og derfor klinger den nuværende forargelse også hult.
Kære læser
Det var en god nyhed, som godt nok var ventet. Men det var nu alligevel sært forløsende at se den på skrift: Fredag aften dansk tid blev det bekræftet, at Francesca Albanese, FN’s særlige rapportør for de besatte palæstinensiske områder, fortsætter på posten de næste tre år. Hendes mandat er blevet forlænget. Eller som den […]
Det bedste vi har set
Vådmarkeder har været et fy-koncept siden coronakrisen. Praktiske supermarkeder og online-shopping har i Singapore overtaget de ellers sansevækkende markeder fyldt med råvarer, kød og fisk. Indtil nu, hvor en kombination af inflation, bæredygtighed og ren hipster-mentalitet har genopblusset det vigtige element af singaporeansk kultur, der ellers er i nedgang. “Sørg for, at dine sko er skridsikre, og tag en pung med, som du kan bruge til at købe ind på det våde marked, da de dollarsedler, du får tilbage, nogle gange kan lugte af rå fisk.” Sådan lyder det bl.a. fra guruerne, der tager folk på guidet tur.
“Musk har længe præsenteret sig selv for verden som en futurist. Men på trods af de forskellige gadgets – raketterne og robotterne og ministeriets effektivitetsmusketerer, der bærer rygsække fyldt med bærbare computere og drømmer om at erstatte statsansatte med store sprogmodeller – er få personer i det offentlige liv mere lænket til fortiden.” God lille Musk-nedsabling fra historieprofessor Jill Lepore i The New York Times.
Efter årelange forhandlinger i FN’s søfartsorganisation (IMO) skal der på fredag vedtages nogle nye – og forhåbentlig meget grønne – regler for skibsfarten. I et debatindlæg i Altinget forklarer en række organisationer, herunder Den Grønne Ungdomsbevægelse og Verdens Skove, hvorfor Danmark skal sætte alle sejl ind på at få landet den bedste aftale: “Hvis skibsfart var et land, ville den ifølge Verdensbanken være den sjettestørste udleder af drivhusgasser i verden. Vi opfordrer Danmark til at lægge alle diplomatiske kræfter bag, at der på fredag vedtages en ambitiøs CO2-afgift, der både er til gavn for klimaet og verdens mest klimasårbare mennesker. ”
Spisesedlen
Israel kontrollerer nu 50 pct. af Gaza.
Fordelene ved ADHD-medicin opvejer sundhedsrisiciene, bekræfter ny undersøgelse.
Amerikanske luftangreb dræber mindst fire mennesker i Yemen.
Endnu et barn er dødt i den igangværende og voksende mæslingeepidemi i Texas – men antivaxx-sundhedsminister Robert F. Kennedy Jr. er på sagen.
Sydkorea afholder præsidentvalg den 3. juni efter afsættelsen af Yoon Suk-yeol.
Historisk mange danskere søger optagelse i Hjemmeværnet.
Flere hundrede tusinder amerikanere har henover weekenden demonstreret mod Donald Trump og Elon Musk under sloganet ‘Hands Off!’.
Nærsynet
Og det skete i de dage, at USA’s 47. præsident Donald J. Trump indførte historiske toldsatser på varer fra hele verden og så, at det var godt. Eller som medierne modstridende bebuder med deres for Trump så apokryfe skrifter: Aktiemarkedets nedtur fortsætter efter Dow styrtdykker mere end 2.200 point og Nasdaq går ind i et […]
Et sidste ord
Gør som Warren Buffett: Læs nogle flere digte.
Vi ses/ i morgen