Hvordan ser USA ud om 10 år? Med Trump ved roret er det svært bare at forudsige, hvordan det ser ud i morgen. Politisk kommentator Ben Rhodes beskriver i New York Times, hvordan USA har bevæget sig ind i en “kortsigtethedskrise”. En krise skabt af Trumps hungren efter sejre. Uanset om et lovforslag på sigt skaber billioner i gæld, udråber Trump det til en succes og bevæger sig videre til næste punkt på dagsordenen. Han kan altid give skylden videre bagefter. For at komme ud af kortsigtetheden skal Demokraterne derfor turde tænke en fundamentalt ny vision for USA, mener Rhodes. De skal simpelthen give amerikanerne lyst til at tro på fremtiden igen.

“For måske er det ikke klimaet, vi frygter. Måske er det først og fremmest os selv. Vores egen dømmekraft. Vores gentagelsestvang; når vi griber ud efter det velkendte, selv når vi ved, det ikke virker længere. Når vi bygger nye motorveje, selv om vi ved, de fører til mere trafik. Når vi taler om grøn omstilling, men stadig hænger fast i fossil logik. Måske ser vi os selv udefra – vores historik med ulige magt, vold, overforbrug – og spørger: Er det virkelig os, der skal fortsætte?” Tankevækkende kronik af forfatter Morten Eisby i Information.

Spørg en italiener, om der skal fløde i en spaghetti carbonara, og du bliver skældt hæder og ære fra. Carbonaraen er nemlig blevet en helligdom i det italienske køkken. Den må ikke laves i andre varianter end den rigtige med guanciale, pecorino, æggeblommer og sort peber. Kok Jordon Ezra King udforsker i sit nyhedsbrev A Curious Cook den hellige pastarets historie. Resultatet er overraskende: I flere af de ældste opskrifter bruges der både hvidvin og den fordømte fløde. Den første opskrift med guanciale er samtidig den første med fløde. “Det er som at komponere Beethovens Femte og så spille den udelukkende på kazoos,” skriver King om det ingrediensvalg.