Onsdag den 11. juni
Enhedslisten vil sikre et militært selvforsvar og fortsat arbejde for nedrustning. “Det ville være det første, russerne sagde: At det ikke er særlig defensivt,” siger forsvarsekspert Iben Bjørnsson.
Kære læser
Techgiganterne har fået de danske myndigheder til at danse makabert: Et skridt frem. Og måske to tilbage. På det seneste har to modsatrettede bevægelser sat sig overrumplende igennem blandt de offentlige myndigheder her i Danmark. En god bevægelse mod større uafhængighed og digital integritet. Og så til gengæld også en mere dyster og dobbelttydig bevægelse, […]
Det bedste vi har set
“USA blev født i krig og har ført krig af den ene eller den anden slags hvert eneste år af sin levetid. Silicon Valley ved, at krig er godt for business. Og mange af dets mest magtfulde personer vil have os til at stoppe med at bekymre os om frivoliteter som etik eller økologi og i stedet elske bomben.” God tekst af professor i international politik Laleh Khalil i London Review of Books. Hun nævner techvirksomheden Palantir 19 gange.
Vi gør det ikke så meget i anbefalinger af ikke engelsksprogede artikler i udenlandske medier. Jo, norske og svenske sager henviser vi rask til. Men hvad med tyske? Sjældent. Men der sidder jo læsere derude, som enten er decideret germanofile eller blot taler et udmærket tysk og sagtens kan gøre sig forståelige i Hamburg og Baden-Baden, og hvor de ellers ferierer. Den her er til dig – Deutschlandfunk leverer her et glimrende portræt af den amerikanske techmilliardær og konservative libertarianer Peter Thiel, som er “der Strippenzieher hinter dem kulturellen Rechtsruck in den USA”. Giver det mening?
Føljetons forhenværende chefredaktør Andreas Kønig sidder i dag i et storrumskontor ovre på Politiken. En skæbne, som for nogle er værre end døden. I denne klumme skriver han om, hvordan de ekstroverte har “vundet diskursen om, hvad det gode liv er”, og undervejs får han elegant hevet både Sarte og Foucault ind i billedet. Ak ja.
Spisesedlen
Maj var den andenvarmeste nogensinde på globalt plan, viser data fra EU’s klimatjeneste Copernicus.
Greta Thunberg er tilbage i Sverige efter udvisning fra Israel.
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) er åben over for nye sanktioner mod Israel.
Los Angeles’ borgmester annoncerer delvist udgangsforbud, mens protester mod ICE fortsætter.
Astronaut Andreas Mogensen bliver chef for ESA’s Human Exploration Group.
Det nederlandske parti VVD afviser fremtidigt regeringssamarbejde med Geert Wilders’ PVV.
Nyt it-system skal dæmme op for snyd med forurenet jord.
Nærsynet
Statsminister Mette Frederiksen (S) sagde “køb, køb, køb”, og det skal man ikke sige to gange til Forsvaret. Senest er den militære kærlighed faldet på et såkaldt ‘kortrækkende jordbaseret luftforsvar’, der inkluderer systemer fra producenterne Diehl Defence, MBDA France og Kongsberg Våpenfabrikk. Som samlet pakke koster det nye luftforsvar seks mia. kr. – penge, som […]
Et sidste ord
Fascinerende: En violin mindre end ‘bredden af et menneskehår‘.