Som vores egen David Dragsted engang skrev, er telefonen ikke nødvendigvis læsningens fjende. For hvem siger, at man ikke kan bruge mobilen til at sluge en roman af Knausgård eller Virginia Wolf? Eller eksempelvis læse dette glimrende i essay i Aeon, hvor bibliotekaren Carlos Lacono nuancerer forfaldsfortællingen om skærmene: “Forfaldspositionen hviler på en kategorisk fejl: At behandle ‘skærmkultur’ som et samlet fænomen med iboende kognitive egenskaber. Som om at den samme enhed, som tilbyder algoritmisk kurateret rage-bait og Shakespeares samlede værker, i sig selv er problemet.

Har man haft den tvivlsomme fornøjelse af at doomscrolle på det seneste, er man nok også – helt uden at vide det – blevet eksponeret for phonk: En subgenre af hiphop med oprindelse i 1990’ernes Memphis, der har fået en algoritmisk renæssance. New York Times forklarer på udmærket vis stilarten, der er blevet soundtracket til meget af det allermest hjerneløse indhold på Reels, Tiktok og Youtube: “[Genren] har skabt en formue for sine producere, ofte teenagere, som kan lave en viral sang fra deres soveværelse og blive millionærer gennem royalties på få måneder.”

USA’s trusler om at overtage Grønland har fået Nato til at intensivere tilstedeværelsen i Arktis – bl.a. gennem operationen Arctic Sentry. Det er grundlæggende godt, mener Anne Ingemann Johansen, som forsker  i Nato og europæisk geopolitik ved SDU. I en kommentar i Altinget kritiserer hun dog også alliancen for at negligere et geopolitisk knudepunkt, hvor Rusland opskalerer deres militære aktiviteter: “Natos primære arktiske fokus bør baseres på det reelle trusselsbillede – og her bør opmærksomheden rettes mod øst.”