Onsdag den 25. februar

Hvordan blev alting data?

Matthew L. Jones, professor på Princeton University og forfatter til bogen How Data Happened, fortæller historien om data fra oplysningstiden til algoritmernes tidsalder. Den er vigtig, fordi den handler om sandhed og magt.

Føljeton

En lille avis til vågne læsere.

Prøv selv

Kære læser

Indlært resignation

USA fremstår som et land i indre opløsning. Polariseret og forrået. Og mærkeligt nok er det en undergangsfortælling, som præsident Donald Trump hellere end gerne vil projicere ud i verden. Kaos er konge. I sin rekordlange State of the Union-tale natten til onsdag dansk tid trykkede Trump på de samme knapper som altid: triumferende klapsalver […]

Det bedste vi har set

Skærme og læsning

Som vores egen David Dragsted engang skrev, er telefonen ikke nødvendigvis læsningens fjende. For hvem siger, at man ikke kan bruge mobilen til at sluge en roman af Knausgård eller Virginia Wolf? Eller eksempelvis læse dette glimrende i essay i Aeon, hvor bibliotekaren Carlos Lacono nuancerer forfaldsfortællingen om skærmene: “Forfaldspositionen hviler på en kategorisk fejl: At behandle ‘skærmkultur’ som et samlet fænomen med iboende kognitive egenskaber. Som om at den samme enhed, som tilbyder algoritmisk kurateret rage-bait og Shakespeares samlede værker, i sig selv er problemet.

Phonk det er fedt

Har man haft den tvivlsomme fornøjelse af at doomscrolle på det seneste, er man nok også – helt uden at vide det – blevet eksponeret for phonk: En subgenre af hiphop med oprindelse i 1990’ernes Memphis, der har fået en algoritmisk renæssance. New York Times forklarer på udmærket vis stilarten, der er blevet soundtracket til meget af det allermest hjerneløse indhold på Reels, Tiktok og Youtube: “[Genren] har skabt en formue for sine producere, ofte teenagere, som kan lave en viral sang fra deres soveværelse og blive millionærer gennem royalties på få måneder.”

Mindre Grønland, mere Svalbard?

USA’s trusler om at overtage Grønland har fået Nato til at intensivere tilstedeværelsen i Arktis – bl.a. gennem operationen Arctic Sentry. Det er grundlæggende godt, mener Anne Ingemann Johansen, som forsker  i Nato og europæisk geopolitik ved SDU. I en kommentar i Altinget kritiserer hun dog også alliancen for at negligere et geopolitisk knudepunkt, hvor Rusland opskalerer deres militære aktiviteter: “Natos primære arktiske fokus bør baseres på det reelle trusselsbillede – og her bør opmærksomheden rettes mod øst.”

Spisesedlen

6,5 mio. mennesker står over for voldsom sult, og flere end 1,8 mio. børn er truet af akut underernæring i Somalia, advarer FN.

Britiske statsborgere med dobbelt statsborgerskab, der ikke har et gyldigt britisk pas, risikerer fra i dag at blive afvist ved indrejse til Storbritannien.

Arla laver sin største investering nogensinde og ekspanderer mejerifabrikken i Götene, Sverige, så vi kan få mere ost og mælk.

Børne– og Undervisningsministeriet indfører frivillig temauge om Rigsfællesskabet i grundskolen fra 2027.

Senegals premierminister vil fordoble fængselsstraf til homoseksuelle fra fem til 10 år.

Enhedslisten vil have formueskatten genindført, hvis partiet skal lægge mandater til en rød regering, udtaler Pelle Dragsted.

Bill Gates indrømmer affærer med to russiske kvinder – en bridgespiller og en kernefysiker – og undskylder sin forbindelse til Jeffrey Epstein.

Nærsynet

Afslutningen på El Mencho

Søndag blev den mexicanske kartelleder 59-årige Nemesio Ruben Oseguera Cervantes, også kendt som “El Mencho”, slået ihjel i en omfattende militæraktion som led i præsident Claudia Sheinbaums omfattende crackdown på landets karteller. Som leder for Mexicos mest magtfulde kartel har El Menchos død udløst voldsomme optøjer over hele landet – i en sådan grad, at […]

Et sidste ord

Datinglivet bliver stadig mærkeligere.

Føljeton skal nok lade være med at ghoste dig – vi er tilbage i morgen.

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12