Onsdag den 30. september

Verdens største taber

Elon Musk er verdens med afstand rigeste mand. Men betyder det også, at han er den største – og at han i øvrigt har gjort sig fortjent til sin formue?

Føljeton

En lille avis til vågne læsere.

Prøv selv

Kære læser

Intet er gratis

En efterårsnat for to år siden i USA tog en 20-årig kvinde hjem fra en bytur til en af sine venners frat house. Tre timer efter, kl. 01:42, skrev en af husets beboere ud i sin studenterforenings gruppechat med 57 medlemmer: “Gratis f*sse”. Syv mænd dukkede op og voldtog kvinden. Ingen af de resterende 50 […]

Det bedste vi har set

Drabets vidner

Den nye dokumentarfilm NAZA, som tidligere på måneden modtog det længste stående bifald nogensinde set ved filmfestivalen i Venedig, viser folkedrabet i Gaza set fra det israelske militærs perspektiv. Titlen, der er hentet fra den hebraiske betegnelse ‘Nezek Agavi’, betyder følgeskade og er soldaternes begreb for de palæstinensiske civile, som de bombarderer med åbne øjne. Filmens medproducent The Guardian taler med de israelske instruktører Yuval Abraham og Rachel Szor, som nu – hvis Benjamin Netanyahu får sin vilje – risikerer at få frataget deres statsborgerskab.

Republikansk panik

Med stigende benzinpriser og renter, der løber løbsk, er MAGA-bevægelsens dårligdomme så småt ved at dæmre for republikanske vælgere frem mod det amerikanske midtvejsvalg i november. Det republikanske parti står i hvert fald til at tabe til demokraterne i selv ærkekonservative højborge som Alaska og Iowa. Politico dykker ned i prognoserne og har spurgt en kilde i det Hvide Hus, hvor grelt det står til: “På en skala fra 1-10: 10.”

Sorø er litteraturens mekka

Programmet Skønlitteratur på P1 har besøgt den prisbelønnede oversætter Martin Aitken i hans hjem i Sorø. Resultatet er en herlig introduktion til oversættelsens kunst og til Aitken selv, som bl.a. har oversat Helle Helle, Olga Ravn og Karl Ove Knausgård til engelsk. Undervejs kredser samtalen om det pudsige i, at de to førstnævnte forfattere bor i samme by som oversætteren. “Så det er i virkeligheden Sorø, man skal tage til, hvis man vil møde de litterære koryfæer?” spørger vært Nanna Mogensen. “Simpelthen,” svarer Aitken. “Sådan var det også i guldalderen, hvor Ingemann boede lige ovre på den anden side af gaden.”

Spisesedlen

Antallet af indsatte overstiger antallet af pladser i danske fængsler.

Fatima Ezzahra El Mansouri bliver Marokkos første kvindelige premierminister.

Over 400 demonstranter tilbageholdt efter protester mod dårlige vilkår på skoler i Frankrig.

Landbrug kan fra torsdag undtage hele eller dele af sin besætning af køer fra at få det metanreducerende foderstof Bovaer, hvis de har udvist symptomer på sygdom.

Sydafrikas præsident Cyril Ramaphosa annoncerer tiltag mod kønsbaseret vold, efter 11 kvinder er blevet dræbt i Ekurhuleni øst for Johannesburg siden juli.

Verdenshavene absorberede sidste år en rekordhøj mængde varme, svarende til 40 gange verdens samlede energiforbrug samme år.

Sydkorea kræver en undskyldning fra Nordkorea, efter tre sydkoreanske soldater i sidste uge blev såret af mineeksplosioner i den demilitariserede zone (DMZ).

Nærsynet

Akavet apokalypse

63 pct. af amerikanerne mener nu, der er en risiko for, at kunstig intelligens vil “ødelægge” menneskeheden. På den baggrund stillede USA’s præsident Donald Trump sig tirsdag op med cheferne for de største KI-virksomheder i et uhyggeligt akavet optrin for at præsentere en såkaldt aftale om KI-sikkerhed. ‘Aftale’ er i virkeligheden for generøs en betegnelse […]

Et sidste ord

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12