På Substack tager skribenten Sithara Ranasinghe et kig på teenagerværelset som identitetsmarkør. I en æra for overvågning, KI-slop og krænkerbriller har noget ændret sig i det rum, som en gang var teenagerens eksperimentelle legeplads: “Selv hvis du aldrig filmer dig selv, vokser du op med influencere, der lærer dig, hvordan et teenagerværelse bør se ud, hvordan du bør klæde dig, og hvordan du bør opføre dig, når du er derinde.”

Forfatter Siobhan Brier Aguilar har læst en artikel om Andrew Tate i The New Yorker og lavet en YouTube-video, der kan give journalister stof til eftertanke. Aguilar roser journalisten Heidi Blakes Pulitzer-prisværdige evne til at grave hidtil oversete beviser frem i sagen om Tate-brødrenes overgrebsimperium, men retter samtidig en vigtig kritik: “Jeg ville have elsket at vide mere om de her piger, for de er – i virkeligheden – hele pointen med artiklen. De er grunden til, at vi bringer emnet på banen. De er grunden til, at vi kæmper for det her. Ikke Andrew Tate.”

Nu vi er ved monstre. Onde Kvinder-podcasten takler i et nyt afsnit en af internettets måske mest velkendte skurkinder: Ghislaine Maxwell, Jeffrey Epsteins næstkommanderende. Værterne Amalia Dea Bonné og Maia Kahlke Lorentzen dykker ned i det absurde liv, som Maxwell – med tilnavnet ‘glamazonen fra Oxford’ – levede, før hun fik 20 års fængsel for bl.a. trafficking af en mindreårig. At høre om Ghislaine Maxwells verden af über-rige superfascister, der pisser over kanten på skyskrabere og omtaler 14-årige som ‘nubiles’, kan vække en smule harme, så det kan anbefales at finde en pude at råbe ned i. Heldigvis er Bonné og Lorentzen mestre i at grine på glamazonens bekostning. Hvor befriende!