Tirsdag den 14. oktober
Ser man på hjemmefødselsstatistikkerne, stikker Hjemmefødselsordning Sjælland særligt positivt ud. Så hvad er det, ordningen gør rigtigt?
Kære læser
Tavsheden bliver pinlig. Han er bare stoppet med at tale, midt i en sætning, og sidder nu og stirrer tomt for sig. Kun hans blink og lille rykken på skuldrene afslører, at programmet stadig er live. Tv-værten siger hans navn igen og igen: “Stephen? … Stephen?” Det må være tekniske problemer, det undskylder vi, konkluderer […]
Det bedste vi har set
Lækkert: Ny ‘grøn’ flyrute vil svine mere, end hvis den fløj på sort brændstof. Men det er vel ligegyldigt, så længe regeringen siger, at den er grøn. Politiken har artiklen.
Filosoffen, som forsøger at forstå mændene, der voldtog Gisèle Pélicot. Manon Garcia er en fransk feministisk filosof, og The Guardian har et interview med hende.
Føler du dig som en 62-årig, når det handler om at forstå kunstig intelligens og large learning machines? Eller en 25-årig eller 45-årig? Det er svært for alle, men komikeren og tv-værten Jon Stewart er faktisk 62 år, og hans gæst i podcasten her er ‘den kunstige intelligens’ gudfader’ Geoffrey Hinton, 77, som viser sig at være en allerhelvedes god pædagog. Det gør ikke samtalens indhold mindre ildevarslende.
Spisesedlen
Donald Trump og lederne af Egypten, Qatar og Tyrkiet underskriver våbenhvile-aftale på topmøde i Egypten.
Store nyhedsorganisationer afviser at skrive under på presseregler fra Pentagon.
Google investerer 102 milliarder kroner i KI-datacenter i Indien, der bliver firmaets største datacenter uden for USA.
Rusland bomber hospitalsområde i ukrainske Kharkiv.
Portører på Rigshospitalet nedlægger arbejdet.
Tidligere minkformand Tage Pedersen modtager 400 millioner i minkerstatning ifølge ny aktindsigt.
Venezuela lukker ambassade i Norge efter venezuelansk oppositionspolitiker modtager Nobels Fredspris.
Nærsynet
Hvad der startede som et ungdomsoprør er nu ved at udvikle sig til et militærkup i Madagaskar. Den 25. september begyndte protesterne over tiltagende vandmangel og strømnedbrud i den afrikanske østat, organiseret af ungdomsbevægelsen Gen Z Madagascar. Snart kom demonstranterne dog også til at kræve præsidentens afgang. Efter flere ugers voldsomme demonstrationer sluttede militærenheden CAPSAT […]
Et sidste ord
Vi ses i morgen!





