Tirsdag den 24. marts

Kontrolmyten

Øget grænsekontrol fører ikke – nødvendigvis – til færre udlændinge.

Føljeton

En lille avis til vågne læsere.

Prøv selv

Kære læser

Det modsatte af poesi

I den seneste udgave af kulturtidsskriftet Victor B. Andersen’s Maskinfabrik (nr. 84, årgang 51) er der en tekst af digteren Morten Søndergaard. Teksten er uden yderligere forklaring stilet til Søndergaards digterkollega Thomas Boberg. “Til Thomas Boberg”, står der i hvert fald under overskriften, som lyder: ‘Hvad er poesi?’ Det er da svært at forklare i […]

Det bedste vi har set

En bitchs historie

“’Bitch’, der betyder ‘hunhund’, dateres tilbage til omkring år 1.000 efter vores tidsregning, giver ordet en stamtavle, der strækker sig over 1.000 år tilbage. Det er ældre end ‘fuck’ eller ‘cunt’, og ældre end mange af de skældsord, vi i dag betragter som tidløse […] Længe før bitch blev en fornærmelse i egen ret, gjorde hunden allerede dets arbejde. At omtale folk som hunde, både kvinder og mænd, går længere tilbage end selvve det engelske sprog.” Hos Aeon gennemgår de bitchens stamtavle og viser, hvordan ordets historiske udvikling afspejler skiftende forhold til køn og magt.

Dommen er fældet

Det forholdsvis nye magasin The Argument har den lidt fjollede tagline “we’re libbing out” – en form for håbefuld udmelding om, at de argumenterer for en positiv og modstandsdygtig (amerikansk) liberalisme – men de er altså gode nok. Hver søndag fælder de dom over ugen, der gik, med et ‘closing argument’ . Denne uge handler det om USA’s forbindelser og indblanding i Etiopien i efterkrigstiden, liberalt hykleri og lidt realpolitik.

Kort over valget

Hvis du har læst Oliver Stillings Kære læser ovenfor og er enig i, at valgkampen har føltes en smule tandløs, så bliver du nok kun bekræftet, når du ser dette kort. Et hold forskere fra DTU har kortlagt, hvilke emner der har fyldt mest på folketingskandidaternes sociale medier, og sjovt nok handler de oftere om planlægning og plakatophængning end reel politik.

Spisesedlen

EU og Australien indgår frihandelsaftale samt partnerskab om forsvar og sikkerhed.

Italiens premierminister Giorgia Meloni taber folkeafstemning om reform af retsvæsenet.

Sveriges regering foreslår lov, der vil skærpe kravene for opholdstilladelse.

EU-kommissionformand Ursula von der Leyen kalder den globale energisituation “kritisk” som konsekvens af krigen i Iran.

Senatet i USA godkender Markwayne Mullin som minister for indenrigssikkerhed.

Danmark er på fjerdepladsen på listen over europæiske lande med flest patentansøgninger per million indbyggere.

Landsretten halverer Region Syddanmarks bøde for brud på GDPR-regler.

Nærsynet

Krydsets dag

Efter tre uger med vandede debatter, svinediskussioner og skatteskærmydsler er det endelig blevet valgdag. Spørger man Danske Spil, er Moderaterne det mest sandsynlige regeringsparti. Lars Løkke Rasmussen (M) har mandag meldt sig som kongelig undersøger for en midterregering, hvis hans parti får de afgørende mandater. I praksis vil han forsøge at finde kompromiser mellem Mette Frederiksen […]

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12