Tirsdag den 3. juni
Explaineren
Internettet strømmer over med skønhedsanalyser. Mest af alt burde influencerne dog bare læse noget mere Platon.
Kære læser
To år tidligere end planlagt skal sydkoreanerne vælge deres nye præsident, og de sidste stemmer bliver afgivet i skrivende stund. Frontløberen i meningsmålingerne Lee Jae-myeong fra Demokratisk Parti har ført valgkampagne iført skudsikker vest og bag beskyttende glas. Ikke nødvendigvis en dramatisk foranstaltning, taget i betragtning af at oppositionspolitikeren i januar blev stukket i halsen. […]
Det bedste vi har set
“Serien ACOTAR handler fx om et kærlighedsforhold mellem en 19-årig kvinde og en fe-herre, der er omkring 500 år gammel (måske den alder, hvor en mands følelsesmæssige modenhed er på sit højeste). Handlingen udspiller sig i en tidløs verden, hvor hovedpersonerne stort set sender hinanden seksuelle beskeder hele dagen via en magisk telepatisk forbindelse […] En telepatisk forbindelse, hvor begge parters tanker og følelser er kendt og accepteret uden besværet med at finde de rigtige ord eller emojis, ville helt sikkert lindre nogle af bekymringerne ved moderne dating.” The Wall Street Journal skriver om litteraturens hotteste nye trend: Romantasy.
Novo Nordisk Fonden, der har den alt for magtfulde, aldrende atomenergi-entusiast Lars Rebien Sørensen som bestyrelsesformand, kaster af samme grund millioner og atter million efter atomforskning, selv om eksperterne siger, at det er for dyrt og frem for alt for langsomt til at redde planeten fra temperaturstigningerne. Men Novo Nordisk giver også lidt småpenge til en serie klimaartikler i Information – rigtig gode artikler skrevet af journalist William Sass. Her er en af dem: ‘Klimakrisen kræver akut handling – men også fremtidsdrømme og utopier‘.
Den tyske supermodefotograf Juergen Teller er blevet 61 år, men podcasten Art Talks to britiske værter Robert Diament og Russell Tovey formår at få ham til at fortælle om sit fotografliv, som var han en lille dreng. Touren i Tyskland med Nirvana før Smells like Teen Spirit udkom; den dag i kvindefængsel med pave Frans; da han fotograferede coveret til Sinead O’Connors single “Nothing Compares 2 U”; modemagasinerne, der fløj ham til New York i Concorde; billederne af Kate Moss osv. Men det hele er ret ydmygt. Link til Instagram-opslaget. Link til Apple Podcasts. Link til Spotify.
Spisesedlen
Premierminister Donald Tusk vil indkalde til tillidsafstemning efter det ultra-tætte polske præsidentvalg.
Kommunerne Aarhus og København vil gøre sig uafhængige af Microsoft.
Molslinjen har fået ny sang (men bare rolig: den nye er også irriterende).
Statsrevisorerne retter kritik mod Forsvarsministeriet som følge af forfaldne bygninger.
Anders Fogh Rasmussens rødmalede jakkesæt kommer på Nationalmuseet.
TikTok bandlyser hashtagget ‘SkinnyTok’ efter pres fra europæiske myndigheder.
Nye regler for avl af hunde træder i kraft til juli.
Nærsynet
Det bliver betegnet som krigshistorie: Den ukrainske operation ‘Edderkoppespind’, som efter halvandet års nøje planlægning resulterede i, at Ukraine med fjernstyrede droner kunne destruere kampfly og andet krigsmateriel dybt inde i Rusland. Sammenlagt menes angrebet at have påført russerne et tab svarende til 46 mia. kr. Endnu vigtigere sender det dog også et tydeligt signal […]
Et sidste ord
Star Wars og CIA er tæt forbundne.