Sundhed for alle, lyder Sundhedsstyrelsens mission. Langt fra alle har dog den oplevelse. Det opdagede studerende Cecilie Thorndahl Petersen, da hun på TikTok efterspurgte kvinders erfaringer med sundhedsvæsenet. 1.200 svar fik hun tilbage. I en kommentar i Information deler hun flere kvinders historier om at blive affejet og ignoreret af læger og sundhedspersonale. Eksempelvis 19-årige Naja, hvis milt var ved at sprænge, fordi lægerne bare troede, hun var gravid og bad hende gå hjem og tage en test. Thorndahl Petersen kalder det et strukturelt problem: “Det handler om, at kvinders sundhed ikke tages alvorligt nok.”

Kan man se det skønne i en nyklippet græsplæne og stadig være hardcore økolog? Naturkonservator Guillemette Gandon kan. Hos Earth.org udfordrer hun dikotomien mellem natur og kultur – en opdeling, der allerede blev introduceret af den franske filosof René Descartes i 1600-tallet, og som måske, måske ikke, er medskyldig i klimaets og økosystemernes tilstand i dag. Gandon foreslår, at vi integrerer lokal kultur, levevis og historie i naturkonservering og ser mennesket som en del af – ikke over, under, eller ved siden af – den natur og de landskaber, vi gerne vil beskytte.

Du står ved båndet i sikkerhedskontrollen, lægger din taske i plastikkassen og trækker den lille gennemsigtige pose med toiletsager frem. Idet du træder ud på den anden side af scanneren og pakker det hele sammen igen, er noget ved dig forandret. Det mener professor Emmanuel Carré i hvert fald. I The Conversation skriver han om lufthavnens rituelle karakter og det, han kalder sikkerhedsteatrets paradoks. Lufthavnen er nemlig indrettet, så vi adlyder og afgiver kontrol: “Måske er det det, der er på spil her – ikke at afvise alle begrænsninger, men at bevare evnen til at tænke dem igennem”.