Torsdag den 18. september

Hvert tal er en person, og hver person har et navn

Italienske Leo Scarin vinder Tiny Awards for at kode navnene på 50.000 dræbte palæstinensere og deres fødselsdage i hånden. “Det giver dem deres værdighed tilbage,” siger han.

Føljeton

En lille avis til vågne læsere.

Prøv selv

Kære læser

Tjekhovs oprustningsplan

Så kom paradigmeskiftet. Ikke i den Thomas Kuhnske forstand, hvor så mange uløselige problemer har hobet sig op, at vores gældende videnskabelige antagelser nødvendigvis må kollapse og blive afløst af ny spritnytænkning, men i den SVM-mæssige forstand, hvor “skiftet” mest bare er en logisk konsekvens af den skræmmeretorik, regeringen allerede har tilspidset for at retfærdiggøre, […]

Det bedste vi har set

Bemærkelsesværdige Brian eller eneren Eno

“Eno har hjemsøgt mig i mere end 50 år, lige siden jeg første gang så Roxy Music i Top of the Pops i 1972 spille – hvad er hendes navn? – ‘Virgina Plain’, bandets første single, som blev udsendt to dage før min 13 års fødselsdag.” God start på en god, lang anmeldelse af to bøger af den britiske producer og komponist Brian Eno i London Review of Books.

+ Brian Eno i The Guardian: ‘Hvorfor jeg er vært for en koncert for Palæstina på Wembley Arena’.

Har vi Gud med i chatten?

“Enhver tilstrækkelig avanceret teknologi er umulig at skelne fra magi”, har sci fi-forfatteren Arthur C. Clarke engang skrevet. Alligevel er det nok til den gode side at forvente, at Gud er at finde i vores chatbots. Som The New York Times fortæller, forhindrer det dog ikke millionvis af mennesker i at søge spirituel vejledning hos kunstig intelligens og diverse religiøse apps. Det er “faith tech” for fuld udblæsning – og nok egentlig noget, man bør korse sig over: “Chatbots er ikke teologistuderende, men deres tilgang er med til at forme folks opfattelse af gamle religiøse spørgsmål om synd, skriftemål og død.”

Føljeton på Folkets Folkemøde

Folkets Folkemøde i Stubbekøbing på lørdag er også din chance for at møde flere medlemmer af Føljetons redaktions redaktion i virkeligheden. Kl. 12.30 modererer Føljetons Emilie Ewald en samtale om sladder med Line Knutzon, Lars Henriksen og Naima Yasin. Kl. 16.30 styrer redaktionschef Emma Louise Stenholm en talk med scientist rebellion-aktivist Laura Horn og Amnestys generalsekretær Vibe Klarup. Og endelig kan du opleve chefredaktør David Dragsted i en samtale med Rebekka Bundgaard fra Atlas om skønlitteraturens frisættelseskraft. Det er kl. 17.

+ Der er stadig ledige pladser på bussen København-Stubbekøbing kl. 8.30 og retur om aftenen. Pris 200 kr. pr. billet. Skriv til oliver@foljeton.dk, hvis du vil med.

Spisesedlen

EU-Kommissionen foreslår at suspendere EU’s frihandelsaftale med Israel.

Laboratorieprøver viser ifølge Julia Navalnaja, at hendes mand, den russiske oppositionsleder Aleksej Navalnyj, døde af forgiftning.

800.000 franskmænd planlægger torsdag at demonstrere for at lægge pres på landets nye premierminister Sébastien Lecornu og regeringens budgetbesparelser.

Børn og unge med psykiske sygdomme har en dobbelt så høj dødelighed end børn med fysiske sygdomme, viser nyt dansk studie.

Kinakritiker Sanae Takaichi stiller op til valg som leder af det japanske regeringsparti Jimintō.

Taliban forbyder adgang til internettet i det nordlige Afghanistan.

Hans Enoksen, tidligere formand for Naalakkersuisut og Inatsisartut, er død, 69 år gammel.

Nærsynet

Folkedrabet fortsætter

Tirsdag indledte Israels hær nye angreb i Gaza by. Tusindvis af palæstinensere har siden forladt deres hjem for at flygte sydpå, men flugten er ikke ligetil, siger Ahmed Al Waheidi, der arbejder for Den Internationale Røde Kors Komite (ICRC). “Vejene er overbelastede, beskadigede og farlige, og de få køretøjer, der er i brug, er i […]

Et sidste ord

Smiger er vejen til toppen.

Føljeton er tilbage i morgen!

 

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12