Adanis aktiefup

Amit Dave/Reuters/Ritzau Scanpix

I januar blev det indiske milliardkonglomerat Adani Group beskyldt for at stå bag “det største svindelnummer i erhvervshistorien”. Den hovedmistænkte er investeringsfondens grundlægger Gautam Adani, der ellers har været set som symbolet på landets hastige vækst, og hvis kometkarriere har været hjulpet godt på vej af premierminister Narendra Modi. Eksempelvis er Adani blevet undtaget fra både klimakvoter og konkurrenceregler.

Adani har afvist alt som en smædekampagne, men nu er der for første gang beviser på anklagerne. Ifølge lækkede interne regnskaber har virksomhedens ansatte brugt lyssky selskaber til at købe aktier i egen virksomhed. Og det efterlader igen Indien med et betændt spørgsmål: Hvor meget vidste Modi egentlig?

+ Financial Times går bagom skandalen (betalingsmur) og kortlægger familiens pengestrømme og magtnetværk.

++ The New York Times med et portræt af Gautam Adani: Kulbaron eller klimakriger?

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12