Efterårsdigte

Stine Bidstrup/Ritzau Scanpix
“Jeg kan jo bedre lide at være til stede i verden om efteråret end om sommeren. Fordi man har lov til at være indendørs, og der er ikke nogen, der forventer, at man skal spille beachvolley. Ikke at der nogensinde er nogen, der har forventet, at jeg skulle spille beachvolley. Men bare tanken om det synes jeg er et stort pres.” Længe før det blev “Dua Lipas København”, var det Søren Ulrik Thomsens. Københavnerdigteren med de opsmøgede jeans og habitjakke fortæller om sit forfatterskab og sin by – og om hvordan det sørgelige aldrig forbliver sørgeligt, når det bliver til et digt – i en herlig efterårsvideo på Louisiana Channel.