Domstol på anklagebænken

Jerry Lampen/Reuters/Ritzau Scanpix
Det er ingen hemmelighed, at Donald Trump ikke bryder sig om Den Internationale Straffedomstol (ICC), der efterforsker folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser. USA’s præsident har anklaget domstolen i Haag for “ondartet adfærd” og for at “true amerikansk suverænitet og nationale sikkerhed”. Han har tilmed indført sanktioner mod fire af dens dommere. Den amerikanske modstand mod domstolen er dog ikke et nyt fænomen. Information har talt med den danske chefforhandler Laurids Mikaelsen, som var vidne til modstanden i halvfemserne.