En ny slags slaveri

Sierra Tarahumara, Wikimedia Commons
Hver dag forsvinder folk i Mexico. Det officielle antal forsvundne mennesker er over 130.000, hvoraf 95 pct. er forsvundet inden for de sidste to årtier. I 2019 dukkede 21 forsvundne mænd op igen. En redningsoperation havde afsløret en ulovlig arbejdslejr i bjergkæden Sierra Tarahumana i Chihuahua-regionen. Narkokarteller har lokket mænd op i bjergene med løfter om arbejde, kost og logi. I stedet bliver mændene kidnappet, de forsvinder og bliver holdt i moderne slaveri: “Fra daggry til skumring dyrkede de valmuer og cannabis; om natten sov de på gulvene i stenhuler. De blev tvunget til at ryge marihuana og sniffe kokain for at svække deres modstandskraft. Orden blev håndhævet med vold: prygl med egetræskøller, madmangel, waterboarding.” Equator har oversat historien fra spansk.