fw – onsdag

Ser man på den igangværende strejke blandt manuskriptforfattere i Hollywood, har filmstjernerne ellers god grund til at trøstespise. For som Astrid Plum pointerede onsdag, sætter strejken en seriøs kæp i hjulet på massekulturens højborg – eller “fornøjelsesmaskineriet”, som Theodor Adorno ville sige. Sidste gang manusforfatterne forlod tasterne i protest, stod Daniel Craig eksempelvis tilbage med et ufærdigt James Bond-manuskript, som han selv måtte lappe. Resultatet var den rædderlige Quantum of Solace – og det viser vel meget godt, hvor tilsandet vores underholdning kan blive uden folk, der kan skrive.

I en helt anden boldgade bød Emma Louise Stenholm samme dag velkommen til det seneste afsnit i vores igangværende EU-serie. Emma havde været med toget til Schweiz og kunne herfra levere en god nyhed: At kollapset af banken Credit Suisse næppe bliver startskuddet til en ny finanskrise. Sådan lyder vurderingerne eksempelvis fra økonomerne Aymo Brunetti og Urs Birchler, der begge har været med til at udforme de såkaldte Too Big To Fail-regler. Men dermed ikke sagt, at alt fungerer fantastisk i den schweiziske finanssektor.

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12