Guld og grønne bedrag

Simon Skipper/Ritzau Scanpix
Forfatter Theis Ørntoft har udgivet essayet Bag Litiumbjergene, der argumenterer for, at fortællingen om den grønne omstilling er fup og selvbedrag. Nu har han besøgt et radioprogram, som bogen stikker til, nemlig DR’s Guld og Grønne Skove, hvor værtsrollen bestrides af Føljetons Lars Trier Mogensen. Resultatet er en ret glimrende udsendelse, som slet ikke bliver dårligere når postdoc ved Stockholms Universitet Mads Ejsing dukker op cirka 40 min. inde med perspektiver fra den humanistiske klimaforskning.