”Arbejder Batman hårdt?”
Det her er en herlig historie. En gruppe forskere har undersøgt børn i fire- til seksårsalderen og deres evne til at koncentrere sig om en kedelig computeropgave i 10 minutter, hvis de samtidig får stillet en iPad til rådighed, som de kan spille på, når de begynder at kede sig. Forsøget viser, at børn, som er klædt ud som en af deres helte – Batman, Byggemand Bob eller Dora the Explorer – og bliver opmuntret til at identificere sig med figuren, er i stand til at koncentrere sig i væsentligt længere tid end kontrolgruppen, som ikke er klædt ud. Det er da inspirerende nyt. På med maske og kappe og ind på kontoret!