Kød i klimakrisens tid

Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Hver dag bliver der slagtet omkring 900.000 køer, 3,8 millioner grise og 202 millioner kyllinger verden over. Mennesker er ikke den eneste art, der spiser andre dyr, men vi er så vidt vides den eneste art, der producerer dyr for at spise dem. En produktion, der udleder omkring 14,5 pct. af verdens samlede drivhusgasser.

Kød kan – om det serveres eller ej – få stemningen rundt om de fleste danske spiseborde til at syde som en saftig steak. Derfor dykker vi i den kommende uge ned i kødets historie. For hvilken plads har kødet på vores tallerken, i vores kultur og midt i en klimakatastrofe?

Og lad os begynde med klimaet, for det er efterhånden svært at ignorere det. Velkommen til både carnivorer og veganere.

Læsernes opslagstavle

  • Spørgsmål fra redaktionen

    Hvorfor spiser du (ikke) kød? Svar os gerne med de refleksioner, som debatten om kød vækker i dig.

    Fra Søren Høgh Ipland

    Pescetar uden skavanker

    Jeg blev vegetar som 16-årig. Mest som et oprør mod min far, som var en rigtig kødspiser, der var opvokset på en bondegård. Nu er jeg 61, og er pescetar. Og lever fint uden nogen skavanker. Min søn er 27, og har aldrig spist kød. Han er 199 cm, og kun opvokset på grønt. Masser af ris, bønner og ærter.

    Fra Bo

    Hvorfor anbefaler Sundhedsstyrelsen kød?

    Måske er det lidt uden for spørgsmålets ramme, men en grund til, at vi for nyligt er begyndt at spise mere kød (vi har ellers længe spist primært vegetarisk), er, at vi har fået en datter for knap et år siden, og Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn får kød hver dag for at få dækket deres jernbehov. Vi har spurgt til, om det virkeligt behøver at være hver dag, men de er temmeligt firkantede – hvis ikke man overholder kødreglerne skal man nærmest helst snakke med diætister og give jerndråber som tilskud. Som nye forældre er vi ret letpåvirkelige, vi vil jo helst ikke gøre noget, der kan skade vores barn, men det undrer mig bare – alle nye børnefamilier bliver vitterligt anbefalet at spise kød hver dag (for børnenes mad skal jo helst være det samme som resten af familiens). Er det virkelig nødvendigt?

    Fra Linnea

    Klimaetik og dyrehensyn

    Jeg er det man kalder pescetar, fordi jeg spiser fisk og skaldyr, men mest spiser jeg vegetarisk. Jeg har levet sådan siden 2010. Det er pga. klimahensyn, dyreetik og fordi jeg ikke trækker vejret gennem de mængder af kød og bacon jeg kan sætte til livs. Sådan som nogle, jeg omgås, har det. “Alt under 300g er pålæg”-typen. Jeg vælger også at undgå opdrættet fisk, og spiser ikke udrydningstruede arter.

    Fra Sanne

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12