Rosalía stryger rygsøjler

“Jeg har Rosalía-tømmermænd. Vi kæmpede os igennem en lang dag for at nå frem til hende, alle tyve tusinde Chicago-fans. Mens hun spankulerede, smilede og havde stjerner i øjnene, omgav hun sig med deres skrig som en magisk kappe og forvandlede dem alle til kaniner eller en vase med tulipaner inde i dens folder. De hvide krinoliner. Skrigene. Så meget at forstå. Hver gang hun trak vejret, skreg hele publikum, som om hun strøg deres rygsøjler med sin negl, hver eneste rygsøjle. Den stemme kan alt. Og personaen blomstrer op for at rumme den.” Anne Carson skriver helt fantastisk i London Review of Books om at se Rosalía i koncert.