“At Libanon og landets civile befolkning bliver overset, er ikke nogen tilfældighed. I årevis er den journalistiske infrastruktur, der dækker landet, blevet udhulet. Nyhedsorganisationer, særligt Washington Post, har valgt at lukke deres udenlandske kontorer og dermed opgivet årtiers erfaring. Medier som Associated Press og New York Times, der stadig investerer i on-the-ground-korrespondenter, er få, og der er langt imellem dem. For at forsøge at udfylde hullet i krisetider, henvender mange nyhedsorganisationer sig nu til freelancere eller sender journalister ind, der mangler sprogkundskaber eller langvarige relationer til lokalbefolkningen.” Den libanesisk-britiske journalist og redaktør Zahra Hankir i Columbia Journalism Review. Hun står også bag den i øvrigt anbefalelsesværdige bog Our Women on the Ground.

Tiden skorter ikke på bekymrende fortællinger om læsningens død. I den mere interessante ende af dommedagsprofetierne argumenterer skribenten Sam Kriss for, at den digitale udvikling fører os mod et analfabetisk bondesamfund, hvor vi kun er optaget af ting, vi umiddelbart kan erfare med sanserne. I modsætning til fortidens bønder ser vi dog ikke plove og husdyr, men  brainrot genereret af kunstig intelligens: “Vi vil ikke længere forsøge at tænke uden om de ting, vi kan se. Det er bare sådan, at de absolut intet af det, vi ser, vil være ægte.”

Hvad er bedre i krisetider end lidt post-apokalyptisk science fiction? Dagbladet Informations Mikkel Vuorela har digtet en lille underholdende novelle om Danmark anno 2035. Udgangspunktet er, at landet regeres af pirater efter et omfattende økonomisk og demokratisk kollaps i Europa: “Den økonomiske elite nord for København købte en masse søminer og harpoon missiler fra Natos ophørsudsalg, og med inspiration fra Irans ageren i Hormuzstrædet genindførte de øresundstolden. Topcheferne var vant til at tænke strategisk og skide på miljøet, så det var let at regne ud, at de bare skulle bombe en enkelt olietanker, og så ville rublerne begynde at rulle ind.”

Tirsdag fik flere DR-seere aftenkaffen galt i halsen, da en etnonationalist i Deadline proklamerede, at man kun kan være dansk, hvis man kan tåle at drikke mælk. I samme bizarre boldgade har den britiske organisation Institute of Art and Ideas inviteret den højreradikale blogger og selverklærede monarkist Curtis Yarvin med til en debat om demokrati. Skal demokratiets debatter favne antidemokratiske rablerier? Spørgsmålet spøger under samtalen, hvor Yarvin får modspil fra Novara Medias Aaron Bastani.

+ Føljetons sommerskole ‘Oplyst om mørket‘, der bl.a. handler om Curtis Yarvin.

“Mens den danske regering har været stålsat og dejligt klar i sin fordømmelse af Ruslands angreb og forsøg på besættelse af Ukraine, så har den været lige så tavs og ulden i forhold til Israels brutale krig i Gaza og støtte til en dramatisk vækst i antallet af ulovlige bosættelser på Vestbredden. Det er dobbeltmoral, så det vil noget. Og omverdenen har øje for det.” Knud Vilby – og Mellemøstnetværket med bl.a. Birgitte Rahbek, Mogens Lykketoft og Kirsten Thorup – med seks anbefalinger til et kommende regeringsgrundlag.

“For det første skal vi gøre det helt klart, at vi er dybt imod den her krig – ikke kun på det økonomiske eller politiske plan, men også på det moralske plan. Vi taler om en føderal regering, der bruger titusindvis af milliarder dollars på at dræbe tusindvis af mennesker, samtidig med at millioner af amerikanere fra arbejderklassen kæmper for at klare sig fra dag til dag. Og det siger noget om, at prioriteterne i vores politik er fuldstændig skæve.” Interview Magazines chefredaktør Mel Ottenberg møder Zohran Mamdani (igen) og gør status på hans første 100 dage som New Yorks borgmester – og de kommende: “Jeg ved ikke engang, hvad jeg skal lave om 15 minutter.”